I mange stalde er god luftkvalitet og dyrenes trivsel centrale fokuspunkter for både landmænd og heste- eller husdyrsejere. Lugtgener, støv og besværlig rengøring kan dog ofte være udfordringer, der går ud over både dyr og mennesker. Derfor leder flere og flere efter løsninger, der kan skabe et sundere og mere behageligt miljø i stalden.
En af de løsninger, som vinder frem, er brugen af træspåner som strøelse. Træspåner byder på en række fordele, der både handler om komfort for dyrene, lettere vedligeholdelse og et bedre indeklima. I denne artikel ser vi nærmere på, hvorfor træspåner er blevet et populært valg i stalden, og hvordan de kan bidrage til mindre lugt, mere komfort og ikke mindst en mere bæredygtig og økonomisk drift.
Hvad er træspåner, og hvorfor vælger flere dem til stalden
Træspåner er et naturligt biprodukt fra forarbejdning af træ, hvor de små, lette flager eller stykker typisk opstår ved savning eller høvling af træstammer. Disse spåner bruges i dag i stigende grad som strøelse i stalde, hvor de udgør et effektivt og populært alternativ til traditionelle materialer som halm eller savsmuld.
Træspåner har en række egenskaber, der gør dem særligt attraktive for dyreholdere: De har en høj absorberingsevne, hvilket betyder, at de hurtigt kan opsuge fugt og urin fra dyrene og dermed bidrage til et mere tørt og behageligt staldmiljø.
Samtidig har træspåner en struktur, som gør dem lette at fordele og arbejde med, og de klumper ikke sammen på samme måde som halm ofte kan gøre.
Mange vælger også træspåner, fordi de er næsten støvfri, hvilket mindsker risikoen for luftvejsproblemer hos både dyr og mennesker, der arbejder i stalden.
Derudover er træspåner ofte varmebehandlede eller rensede, hvilket reducerer risikoen for skadedyr og svampesporer, som ellers kan være et problem i staldmiljøer. For mange landmænd og hesteejere spiller også det praktiske aspekt ind: Træspåner er nemme at opbevare, fylder relativt lidt og kan nemt fjernes og komposteres efter brug. Alt i alt vælger flere og flere træspåner til stalden, fordi de kombinerer høj komfort for dyrene med lav vedligeholdelse og et sundere indeklima – og samtidig ofte også er et mere miljøvenligt valg.
Lugtbekæmpelse og et sundere staldmiljø
Træspåner har en bemærkelsesværdig evne til at absorbere fugt og binde ammoniak, hvilket markant reducerer den ubehagelige lugt, der ofte opstår i stalde. Når spånerne suger væske fra urin og gødning, mindskes fordampningen af ammoniak, som ellers kan forringe luftkvaliteten og være skadelig for både dyr og mennesker.
Et bedre indeklima i stalden betyder færre gener for dyrene, der trives bedre i ren og frisk luft, og det giver samtidig et mere behageligt arbejdsmiljø for dem, der passer stalden.
Ved at vælge træspåner som strøelse kan man altså ikke blot bekæmpe lugt, men også fremme et sundere og mere hygiejnisk staldmiljø.
Komfort for dyrene – blød bund og mindre støv
En af de store fordele ved at bruge træspåner i stalden er den øgede komfort for dyrene. Træspåner danner en blød og elastisk bund, som giver dyrene et behageligt underlag at ligge og bevæge sig på.
Her kan du læse mere om Odense
>>
Dette er især vigtigt for at forebygge tryksår og skader på ben og led, da den polstrede overflade mindsker belastningen på kroppen. Samtidig binder de fine spåner støv og fugt, hvilket betyder, at der frigives markant mindre støv i luften sammenlignet med traditionelle strøelsesmaterialer som halm.
Mindre støv i stalden skaber et bedre indeklima for både dyr og mennesker, og nedsætter risikoen for luftvejsproblemer. Alt i alt bidrager træspåner altså til et mere behageligt, sundt og sikkert miljø for dyrene i stalden.
Lettere rengøring og vedligeholdelse
En af de store fordele ved at bruge træspåner i stalden er, at det gør rengøringen betydeligt lettere. Træspåner har en god evne til at absorbere fugt og urin, hvilket betyder, at væsken hurtigt bindes og ikke flyder ud i hele stalden.
Det gør det nemmere at fjerne snavsede områder uden at skulle skifte alt underlaget.
Desuden klumper brugte træspåner ofte sammen, hvilket gør det enkelt at samle dem op med en greb eller skovl. Samlet set reducerer træspåner den tid og indsats, der skal bruges på daglig rengøring, og det bidrager til et mere hygiejnisk og behageligt miljø for både dyr og mennesker.
Bæredygtighed og miljømæssige fordele
Træspåner er ikke blot et komfortabelt og praktisk valg i stalden; de rummer også en række bæredygtige og miljømæssige fordele. Træspåner fremstilles ofte af restprodukter fra træindustrien, hvilket betyder, at ressourcerne udnyttes optimalt, og spild minimeres.
Sammenlignet med traditionelle strøelsesmaterialer som halm og sand, nedbrydes træspåner hurtigere og kan komposteres, hvilket bidrager til en mere naturlig og miljøvenlig recirkulering af næringsstoffer.
Derudover binder træspåner ammoniak og fugt effektivt, hvilket mindsker udledningen af skadelige stoffer til omgivelserne. Ved at vælge træspåner til stalden understøtter man derfor både en mere bæredygtig produktion og et bedre miljø – til gavn for både dyr, mennesker og natur.
Økonomiske overvejelser ved brug af træspåner
Når man vurderer brugen af træspåner i stalden, er det vigtigt at tage de økonomiske aspekter med i overvejelserne. Selvom træspåner ofte kan have en højere indkøbspris sammenlignet med traditionelle materialer som halm, kan de på længere sigt vise sig at være en god investering.
- Her kan du læse mere om strøelse til hesteboksen.
Træspåner har en høj absorberingsevne, hvilket betyder, at der ofte skal bruges mindre materiale for at opnå samme effekt, og udskiftningen kan ske sjældnere. Dette reducerer både forbruget og arbejdsindsatsen omkring udmugning og vedligeholdelse.
Desuden kan den forbedrede komfort for dyrene resultere i færre sygdomme og skader, hvilket kan give besparelser på dyrlægeregninger og øge produktiviteten. Endelig kan brugte træspåner i nogle tilfælde anvendes som gødning eller biomasse, hvilket kan give yderligere økonomisk værdi. Samlet set bør man derfor ikke kun se på den umiddelbare pris, men også tage de potentielle besparelser og fordele med i regnestykket.